Velkommen Sprogcentret AOFJOB A/S
AOF

Velkommen

Velkommen til AOF Hjørring Daghøjskole

AOF Hjørring Daghøjskole har igennem en årrække haft et tæt samarbejde med Hjørring Kommune, de nærmeste nabokommuner og med AF. Derudover har vi arbejdet sammen med private og offentlige arbejdspladser, en række uddannelsesinstitutioner, såvel lokale som regionale og nationale.

Vi har deltaget i et tæt tværfagligt samarbejde, hvor det har været nødvendigt, og i specifikke specialforløb, hvor det har været ønsket.

Vi har medvirket til udvikling af kursusformer og pædagogiske redskaber i kraft af lokale tiltag, men også finansieret igennem EU Mål 3 midler.

Daghøjskolen har som følge af ændringer i samfundet og den politiske situation været igennem en række omstillinger.

Lovgivningen har ændret sig, fokusområder har flyttet sig, lukning af virksomheder har skabt arbejdsløshed, uro i verden har bragt flygtninge hertil osv.

MEN AOF Hjørring Daghøjskole har altid haft de samme formål:

AOF Hjørring Daghøjskole

AOF Hjørring Daghøjskole er i dag en virksomhed, som er forberedt og indstillet på de nye krav, fremtiden bringer. Vi er opdateret, hvad lovgivningen angår - både på arbejdsmarkedsområdet og på det sociale område.

AOF Hjørring Daghøjskole råder i dag over en række medarbejdere, både fastansatte og timelærere, som er vant til at arbejde målrettet med såvel forsikrede ledige som kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere og fleksjobbere på ledighedsydelse. Medarbejdere, som alle har et positivt livssyn og vil være med til at gøre en forskel, se muligheder frem for begrænsninger, som kan beskrive barrierer, motivere og agere. Medarbejdere, som har faglige kompetencer til undervisning i f.eks. dansk og matematik på FVUniveau. Medarbejdere, der både kan varetage rapportering og vejledning i grupper eller individuelt. Socialfaglige medarbejdere, som kan arbejde dybere og helhedsorienteret med de socialfaglige problemstillinger.

AOF Hjørring Daghøjskole, Sprogcentret, som er kommet til i 2006, giver integrationsforløb helt nye muligheder.

På de følgende sider kan du se eksempler på kurser/opgaver, som vi nu og i fremtiden løser.

Vi er fleksible og kan med meget kort varsel sammensætte behovsbestemte forløb.

Jeg håber, at du bliver inspireret til at deltage i et af vores kurser.

Vel mødt!

Jan Thomsen, forstander


Velkommen


aof

AOF Hjørring Daghøjskole
Åstrupvej 15
og
Dronningensgade 12
9800 Hjørring
Tlf.: 98903200

Mere end bare skole!