Nyheder Velkommen Sprogcentret AOFJOB A/S
AOF

Sprogcentret>Danskuddannelserne

Danskuddannelserne:

Undervisningen i dansk som andetsprog foregår i tre separate uddannelser:

Undervisningsmodellen

Danskuddannelse 1 tilrettelægges for kursister, der ikke har lært at læse og skrive på deres modersmål, eller som ikke har lært at læse og skrive det latinske alfabet. Danskuddannelse 1 afsluttes med Prøve i Dansk 1.

Danskuddannelse 2 tilrettelægges for kursister med en kort skole- og uddannelsesmæssig baggrund fra hjemlandet. Prøve i Dansk 2 markerer afslutningen på forløbet.

Danskuddannelse 3 tilrettelægges for kursister med en mellemlang eller lang skole- og uddannelsesmæssig baggrund fra hjemlandet. Prøve i Dansk 3 markerer afslutningen på Danskuddannelse 3, modul 5. Undervisningen på Danskuddannelse 3 kan fortsættes på modul 6. Studieprøven markerer da afslutningen på undervisningen.

Hver Danskuddannelse er opdelt i 6 lige store moduler. Hvert modul afsluttes med en intern mundtlig og skriftlig test. Man skal bestå denne test for at rykke op til næste modul.

Den samlede danskuddannelse er normeret til 1,2 årsværk på fuld tid. Uddannelsen gennemføres typisk på deltid i kombination med andre integrationsfremmende aktiviteter.

Retten til Danskuddannelse er begrænset til tre år fra påbegyndelse. Hvis man har haft ustøttet fuldtidsarbejde, været på barsel eller været dokumenteret syg i en længere sammenhængende periode, kan retten til Danskuddannelse forlænges svarende hertil.

Sprogcentret anbefaler:

Yderligere information: Integrationsministeriets Hjemmeside. Du kan også læse mere om prøverne på AOF Hjørring Daghøjskole.


Moduldansk


aof

AOF Hjørring Daghøjskole
Åstrupvej 15
og
Dronningensgade 12
9800 Hjørring
Tlf.: 98903200

Mere end bare skole!